En af mine yndlingshistorier da jeg var barn var “Yorik og Yorinda”. Det er et Brødrende Grimm eventyr, men jeg havde en version, der var gendigtet af Poeten og illustreret af Bernadette. Det er en smuk historie om at finde og dernæst miste kærligheden – lede efter dem – og endelig finde den igen.
Yorik der leder efter sin kærste Yorinda, finder en blomst med en perle. Han har først drømt om den og dernæst leder han så efter den:
“Han søgte fra morgen til aften otte lange dage i træk, men forgæves. Den niende dag var han lige ved at give op, det nyttede jo ikke og måske var blomsten ikke til. Man drømte så meget vrøvl og hvorfor skulle netop denne drøm være sand? Sådan tænkte han, da pludselig morgenvidens bløde pust gennem græsset førte en svag duft med sig. Sær og sød, som han huskede den fra drømmen. Han gik efter duften og tænk – blomsten var der virkelig! Den var ikke til at tage fejl af, for midt i den lyste og glimtede en stor dugdråbe, så ren og klar som en perle. Forsigtigt plukkede han den og mærkede nu også det svage træk i sin arm.”
Yorik følger blomsten, finder Yorinda og befrier hende, sig selv og kærligheden. Og historien slutter med:
“Blomsten findes ikke i nogen botanik, men spørger man de to om navnet på den trylleblomst, der kan forvandle alt og gøre det umulige muligt, vil de nok svare, at den hedder Kærlighed:”
Jeg er på jagt efter min blomst, med perlen i midten, som kan vise mig vejen til det jeg ønsker, nemlig et barn.
Min vej er måske mere snørklet end de fleste med mit ønske, da jeg er en Yorinda der mangler sin Yorik og tiden er ved at rinde ud. Men i stedet for blot at vente og sukke og vente, har jeg taget aktion på mine ønsker og denne weblog vil jeg bruge – først i min søgen efter Perlen i Blomsten og forhåbentligt i det der kommer dernærst…
[...] Og det kan man rolig sige skete her. For pludselig dukkede det hele op på min scene: Jeg er Yorinda der blev fundet af Yorik – og selvom vi har kendt hinanden i kort tid, så har vi et fælles dybfølt ønske om at få et [...]