Man får ingen børn af at forestille sig dem, af at længtes, eller snakke om det. Så jeg tog mine ord og satte dem fri.
Jeg søgte en far. En der enten havde det samme ønske som mig, eller en der bare vil give mig den del jeg ikke selv havde .
Jeg ved godt at jeg har andre muligheder men jeg har hidtil valgt det fra, fordi en anonym far i mine øjne er sidste udvej.
Jeg mener at børn har det bedst med at kende begge sine forældre. En mulighed for at kunne spejle sig i de to mennesker, der har skabt det.
Det kommer vel af at min familie og min baggrund betyder en masse for mig. Jeg smiler når jeg kan se min mosters smil i mine søsters øjne, eller at min kusine har den samme skæve tand som mig og min onkel. Jeg har svært ved at berøve et barn den glæde. Det er svært nok at bestemme sig for at gå denne vej alene – men at gøre det helt helt alene er næsten umuligt.
For et års tid siden søgte jeg her:
På dette site kan du finde mænd og kvinder, som ikke ønsker at leve det traditionelle familie-liv, men som alligevel ønsker deres eget barn. De leder alle efter en eller flere med-forældre, som deler den samme drøm: Sammen at opfostre et barn i denne verden – et barn som kender begge sine biologiske forældre. I hvilket omfang du tager del i dette barns udvikling osv. – er noget du og dine fremtidige med-forældre selv bestemmer.
Jeg fandt ikke hvad jeg søgte – måske fordi det jeg søgte ikke fandtes der….
Midt i processen oplevede jeg, at det måske alligevel var for “bart” for mig at få et barn på den måde.
Jeg var ikke klar til at opgive drømmen om at lege far-mor-og børn. Den søde rosenrøde drøm. Et barn med buttede kinder og en mand der orker at lægge en pude bag min lænd og give mig et klap på kinden, når det hele bliver for svært.
Så det blev ikke til noget.
Da jeg fandt den næste mand. Fandt jeg meget af det jeg havde savnet hos min forrige kæreste – men heller ikke der fandt drømmmen om familien genklang. Så vores veje måtte skilles og jeg var sat tilbage til start.
En ting fik jeg dog ud af det: jeg fandt ud af at jeg (i det mindste i teorien) godt kan få børn. For som konsekvens af to parforhold der var gået fløjten på mit barneønske, blev jeg grundigt undersøgt af lægen. Jeg ville ikke sætte mig i flere situationer, uden at være sikker på at jeg rent faktisk var i stand til at undfange.
Og det er jeg! Skulle der komme en helligånd min vej forbi, så står mine æg ret og klar!
