Når man ikke kan være god til at blive gravid, kan man altid være god til noget andet. Lige nu er jeg den bedste indbildske gravide der findes. Det hele spiller med på legen:
- jeg (tror) har erhvervet mig en lidelse i mine hænder, der ofte skyldes graviditet
- jeg har taget 1½ kg på siden søndag
- mit underliv føles tungt
- og så har jeg stadig ikke fået menstuation
Inde i mit hoved er jeg fuldstændig klar på at jeg er gravid, samtidig med at jeg er ret sikker på at to negative graviditetstester nok alligevel trækker mere den anden vej. Men jeg nægter at tage endnu en test lige nu, for er jeg alligevel gravid, så kommer det jo nok for en dag.
Og så skulle det ikke undre mig at det lige skulle være i dag jeg fik min menstuation. For jeg har lyst tøj og hvide g-stregstrusser på og det plejer jo at være en klar invitation til invadering.
Jeg har bestilt tid til den der kontrastvæskescanning den 31. maj. Enten er jeg afklaret med om jeg er gravid på det tidspunkt, ellers så må det passe ind i cyklussen.
Jeg har så svært ved at finde ud af om jeg skal sætte igang eller vente. Man lever hele tiden livet i tilbagevendende cirker. Afventning. På at det skal blive ægløsning og på at se om det er lykkedes. Med menstuationen som det klare pejlemærke mellem de to.
Men jeg må videre. Igang. Sætte skub i det hele. Og håbe, håbe, håbe – at det ikke kun er i mit hoved jeg er gravid denne gang.
