Sidder igen og trækker vejret i små lette indåndinger. Hvis jeg ikke trækker igennem, kan jeg åbenbart nemmere bilde mig selv ind, at jeg nok er gravid i denne omgang.
Det er endelig blevet dagen før dagen i denne omgang. Jeg burde sikkert vide nr. og dato for hver enkelt insemination i søvne. Men det gør jeg ikke. Jeg er en dårlig patient.
Er det derfor jeg ikke bliver gravid?
Jeg kan se andre slynge forkortelser og fine termer ud til højre og venstre. De virker til at have styr på det. Og jeg ser her og der at andre bliver gravide og jeg føler mig lidt som den sidste uafhentede.
En flok veninder fik besked og forløbet her forleden. Det var egentligt ikke min menig, men det endte sådan. Ih hvor de ville krydse fingre for mig – og så skulle jeg give dem besked efter testen i morgen. Kan mærke at jeg ikke har lyst til det. At jeg har lyst til at holde min infertilitet og manglende evne til at undfange for mig selv – og jeg kan sagtens selv se det pardoksale i det, når jeg samtidigt fint kan skrive om det her på bloggen.
I morgen på denne tid ved jeg om det lykkedes denne gang eller ej.
