Selvom jeg ikke har ville være ved det, så går det en uundgåeligt én vej og det er ikke fremad. Tallene var faldet. De er stadig over 4000, så der er lang vej ned til 5 eller 10, som de vist skal ned på.
Da jeg var derude mandag, sagde jeg vist noget om at jeg bare ville have det overstået så hurtigt som muligt. Jeg havde ikke lyst til at gå og vente på, at jeg kommer i gang med en naturlig udstødelse. Detkan tage alt fra 1 dag til en måned om at komme i gang.
Så midt i kimende telefoner, grønne bude, der skulle hente hastende breve og lyttende kollegaer ringede lægen og fortæller mig at han har fikset en akuttid til mig på Hvidovre Hospital. Udskrabning – mød fastende kl. 10.40 onsdag.
Jeg kunne ikke rumme det. Det er bare ikke sivet ordentligt ind. Midt i det sidder jeg med arbejdsmæssige forpligtelser til op over begge ører. Selvfølgelig er torsdagen omdrejningspunkt for det hele. Der er planlagt møder og inviteret folk – det handler om ting, der er meget vigtige for mit fremtidige virke og velfærd. Og jeg kan bare ikke se mig selv vimse ind til en udskrabning onsdag formiddag og derefter sidde i møder fra 9-17 næste dag.
Da jeg prøvede at kontakte hospitalet fik jeg “din selvcentrerede bitch”-behandling. Om jeg ikke vidste, at man ikke bare selv kunne bestille tid og planlægge disse ting – og så blev jeg forsøgt viderestillet til en læge, som åbenbart skulle skræmme det ind i mig. Meget forskelligt fra mine andre oplevelser med Hvidovre.
Ved ikke hvad og hvor det gik galt. Men jeg ringede tilbage til min læge, der fik aflyst indstillingen og nu prøver at få mig ind i morgen fredag – alternativt i weekenden.
Så det er der vi er, jeg er lige så meget ikke-gravid som jeg tidligere var gravid – for det hele er jo i virkeligheden sket med test, der enten er positive eller negative. Altså hvis man ser bort fra alt det der foregår oppe i ens hoved, når man finder ud af og tror at man venter et barn… og det modsatte.
Og hvor jeg før mandag lyttede efter graviditetstegn og oplevelser i min krop, mærker jeg nu efter tegn på udstødelse og afslutning. Og jeg har lige stor succes. Det er som om min krop er gået i stå, at jeg befinder mig i et vakuum. Jeg er hverken gravid eller ikke-gravid.
Hej Wannabe, jeg forstår ikke, at jeg først finder dig nu.
Det gør mig uendeligt ondt at du har haft endnu en SA. Det må gøre forfærdeligt ondt at være dig for tiden. Mange tanker fra mig
og selv hej med dig … åh, det går nu – har bare ikke rigtig orket at udbasunere underlivet her på bloggen – men et hurtigt kig på din blog, viser at det også kan være tilfældet hos andre ;-)
Vi blogger ikke i det samme system, det er måske grunden til at du ikke har fundet mig – en anden grund kan være, at ikke har været så aktiv efter at blive fundet… selvom det nu alligevel er rart at blive set – som med dig her og nu :-)