Jeg er stadig den dårligste patient. Har for svært ved at få min cyklus og mit liv til at passe sammen. Har det dårligt over det og klinikken gør ikke noget for at forsikre mig om, at alle andre også har svært ved at få det hele til at gå op i en højere helhed.
Jeg ved ikke hvordan andre finder ud af det – og måske gør de det heller ikke?
For mig så gik der endnu en måned uden behandling, fordi vi skulle ud og rejse. Min cyklus og min rejseplan passede ikke sammen. så det og jeg besluttede at vente endnu en måned.
Så gik der tid med det og næste gang rundt gik jeg i gang med behandlingen. Onsdag aften opdagede jeg så at jeg efter behandlingsplanen skulle scannes på 10.-11.dagen, hvilket passer med påskedag og 2. påskedag.
Panikken var stor og både mail og sms røg afsted til klinikken i håb om at jeg kunne få fat på dem i dag og finde ud af om vi skulle tage hjem fra påskeferie for at blive scannet i dag, eller om jeg skulle nedsætte medicinen så jeg ikke nåede at få ægløsning inden klinikken igen havde åben.
Heldigvis havde klinikken åben 2. påskedag og jeg kunne nå at få en tid, da jeg fik fat på dem i dag.
Så jeg håber at tid, medicin og cyklus passer sammen og at jeg kan få at få min ægløsning i rette tid til at blive insemineret.
Tiden hos lægen er placeret en time inde i den påskefrokost vi er inviteret til – og selvom jeg er glad for at kunne nå det hele, så er jeg lidt træt af at det gør, at jeg er nødt til at involvere den del af min familie i mine fertilitetsbehandlinger, da det er svært at komme to timer for sent uden en forklaring.
Jeg er ikke er god til at finde på ordentlige undskyldninger og ender derfor altid med at fortælle sandheden. Den sandhed som jeg bare godt kunne tænke mig at holde for mig selv.
Nåmen, jeg håber det bedste – de sidste 1½ måned har mere eller mindre været afslapning og ferie, så i det mindste er min krop vel ikke stresset selvom mit hoved er ved at blive det, over al den her planlægning.
