Noget af det jeg har sværest med ved det her projekt er: 1) at vente og 2) ikke have indflydelse.
Noget af det der er mest af i det her projekt er : 1) at vente og 2) indse jeg ikke har indflydelse.
Ironi i højeste potens.
Min sidste cyklus gik i smadder. Da vi var oppe for at blive tjekket 2. påskedag var der et stort og to små æg. Vi blev sendt hjem med besked om at komme to dage senere, for der at bestemme dagen for inseminering.
Da vi kom op de to dage senere, var det store æg forsvundet og de to små vokset lidt. Lægens forklaring var, at jeg havde haft en “uventet spontan ægløsning”. Det er åbenbart ikke normalt at man af sig selv får ægløsning, når man samtidig er i behandling. Jeg havde haft tegn på ægløsning, dagen før. Men når man er i behandling tror man jo ikke længere på sin krop.
Der var ikke rigtig noget at gøre, ægløsningen kunne efter klinikkens mening være sket på et hvilket som helst given tidspunkt indenfor de sidste 48 timer, så det kunne ikke “betale sig” at lave en hurtig inseminering.
At jeg oplevede, at jeg vidste hvornår ægløsningen havde fundet sted betød mindre.
Om igen.
“Ikke betale sig“. Det skreg i mig. Her havde jeg taget en slags medicin for at prøve at producere flere æg og en anden for at få dem frem – og så kunne det ikke betale sig i det mindste at prøve… selvom jeg vidste at der max var gået 24 timer og det er indenfor den tid man mener man kan inseminere.
Nå, heldigvis er der jo naturmetoden og den var blevet afprøvet op til den pågældende dag og også efterfølgende. Det er jo lykkedes tidligere og også for andre – så det er da værd at håbe lystigt på.
Så det gør jeg.
Med den sædvanlige psykosomatiske kvalme, som jeg plejer at få når jeg går og bilder mig selv ind at jeg er gravid.
Jeg håber jeg er. Også fordi at næste gang er planen, at jeg skal indtage ikke mindre end 4 kemikalier i processen. Piller til at producere flere æg, en form for indsprøjtninger for at få dem til at vokse og en anden for at forhindre dem i at klække i utide og så endelig æglægningssprøjten når den rette tid er kommer.
Og lur mig om jeg egentligt gerne ville slippe uden om alt det bøvl.
Så jeg venter og jeg kan ikke gøre andet.
