Der var 11, der var 10, der var 8 og lige pludselig var der bare sølle tre. Mine æg. 11 taget ud, 10 befrugtet, 2 lagt op (til ingenting), 8 i fryseren og 3 der overlevede det og blev dyrket til blastocyster.
Eller forsøgt dyrket.
Det endelige opkald kom her for lidt siden: “de er alle gået til“.
Det var så det. Efter en uge med ned og opturer.
Først nedturen over at der kun var tre levende ud af de otte der blev nedfrosset. Men så kom glæden over at de holdte ud. De ene dag og den næste dag med. Så stod der et af. Så endnu et og i dag så var alle døde.
Og måske er det det der hele tiden har været i vejen. At de stille og roligt dør. Stopper med at dele sig og går til. At det er det der er sket de to gange jeg er blevet gravid og at det er derfor jeg ikke er blevet gravid, alle de andre gange.
En ny samtale er bestilt og nu må vi finde ud af, om der overhovedet er grund til at forsøge en gang til, eller om det er nyttesløst at fortsætte.
