Det er som om at jeg har mit eget lille racerløb kørende. Hver morgen ringer de ind fra laboratoriet og giver mig status på ægudviklingen.
Og det ser fint ud.
Alle 8 æg er stadig med i opløbet, men der er to der har skilt sig specielt ud. De to er er blevet til morula’er, som er forstadiet til blastocyster.
Det er dem vi hepper på.
Måske er de klare i morgen, sagde laboranten.
Jeg spurgte til resten. Var lidt usikker på hvad man gjorde. Havde læst lidt på nettet og havde set at man nogle steder frøs blastocyster, men det så langt fra ud som om at det var en standard ting.
Det første svar var også at de ville blive destrueret. Men efter lidt snak frem og tilbage, kunne jeg få vristet ud af hende, at hvis de så meget flotte ud, kunne det godt være at jeg kunne få dem frosset. Men at det stadig var på forsøgsstadiet.
Underligt som mer vil have mer.
Efter sidste omgang hvor alle æggene gik til ville man tro at jeg ville være lykkelig ved tanken om at to æg udviklede sig til blastocyster, men nu hvor alle 8 stadig er i live, kunne det jo være interessant om de stadig kunne gemmes … det kunne jo være…. (så meget for at nu er det nu og nu er det slut!).
Men jeg prøver at vende hjernen. Fokusere på at det er da helt fantastisk hvis det lykkedes mig at få to blastocyster … og tænk hvis begge udviklede sig videre.
Måske fordi vi ikke ved hvad det indebærer, har vi begge to en drøm om at få tvillinger. Man har jo stadig lov til at håbe og håbe, det er det jeg bruger min tid på.
