“Om det så betyder at vi skal sømme dig op til væggen med benene i vejret, så gør vi det – for vi skal gøre alt hvad vi kan for at det lykkedes denne gang”
Min kæreste er normalt ikke en mand af store ord, så jeg ved at han mener det seriøst, når han siger at han vil passe på mig, så jeg får al den nødvendige ro, ikke løfter tunge ting eller risikerer toksoplasmose ved at tømme kattebakken.
Det er så bare lige det aber dabei, at han rejser og er væk fra fredag til søndag … :-)
Det er så rimelig lang tid at være sømmet op ad en væg, uden vand og drikke til mig selv og kattene og være i selskab med en overfyldt kattebakke.
Så jeg tror jeg klarer mig selv – og slapper pænt af imens.
For i de næste 14 dage er der dømt ventedage.
3 fantastisk flotte blastocyster blev lagt op i dag. Der var run på klinikken, det var som om at alle skulle have lagt æg op samtidigt – en slags international æggedag (eller happy hour på fertilitetsklinikken) – men der var tid nok til at både lægen og sygeplejersken/laboranten tog et par omgange med at fortælle mig, om hvilke flotte æg jeg havde og hvor fint og perfekt det hele var gået.
Og selvfølgelig var det dejligt at høre og jeg lappede det i mig, mens jeg kiggede på de tre fine blastocyster i petriskålen under mikroskopet. Det var et af de smukkeste syn jeg har set. Men kun lige så fantastisk som, at se den lille prik i livmoderen (en lille luftboble med de tre æg) som bagefter blev vist på den anden skærm.
Så nu ligger de der og vi venter på at de skal sætte sig fast.
Og apropos ting der er faste, så har jeg lige lagt nogle svesker i blød, for den der Progestan jeg med så liden fornøjelse benytter mig af, har en tendens til at sørge for at noget sætter sig fast, allright…
