Jeg går og er en smugle indbildt gravid (igen). Det vil sige, jeg håber jo at det er rigtige tegn, selvom jeg synes det er lige lovligt tidligt, hvis det er. Men det kniber i mit underliv, mine bryster er ømme og jeg har oplevet en smugle morgenkvalme.
Jeg havde aldrig troet at sådanne elendigheder skulle kunne gøre mig glad. Men da jeg gik på gaden fredag morgen og pludselig følte en kvalme komme rullende, blev jeg næsten helt ør af glæde.
En uge er gået – en uge til skal der ventes.
Det bliver en lang uge og en uge hvor hvert eneste lille signal fra kroppen bliver vendt og drejet og analyseret igennem.
Åh ja, jeg kender det så godt.
