Lørdag er min skilledag. Og selvom et negativt svar betyder at vores projekt baby skrinlægges og vi må affinde os med, at det ikke blev i dette liv vi blev forældre, så tror jeg at livet alligevel fortsætter (efter det efterhånden kendte dyk man får, når beskeden er negativ).
Måske som en form for beskæftigelsestilbud for mig selv, har jeg allerede linet flere projekter op, som skal sættes i søen hvis jeg ikke er gravid:
-
- jeg skal ordne min have og gøre den vinterklar
(hvis jeg er gravid, skal jeg se om jeg kan få nogen til at gøre det for mig, mens jeg supervisere arbejdet)
-
- vi skal have booket vores vinterferie – med alle de aktiviteter der kan puttes ind i den
(hvis jeg er gravid bliver ferien også booket, men så bliver det en stille og rolig solferie)
- jeg skal have søgt et nyt spændende job, jeg så i går
(måske søger jeg det under alle omstændigheder, for det er et jeg længe har ønsket mig og som er sjældent udbudt)
-
- jeg skal have inviteret nogle forskellige mennesker til forskellige arrangementer – måske endda en stor fest
(hvis jeg er gravid, tror jeg at jeg slapper på det område … det må komme senere… eller i mindre portioner).
Så jeg tror ikke at livet slutter, selvom i livet i mig skulle have valgt at checke ud, men jeg tror at fornøjelsen ved at gøre de her ting, måske alligevel ville være større, hvis der var liv i maven.
